Vedtægter for foreningen SKARA – Skamlebækslettens natur- og kulturrum

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

1.1 Foreningens navn: SKARA – Skamlebækslettens natur- og kulturrum

1.2 Foreningens hjemsted: Odsherred Kommune.

1.3 Foreningens formål: Foreningens formål er formidling og bevarelse af områdets natur, geologi og fortidshistorie. Området omfatter selve Skamlebæksletten, Bolinge Bakke, Disbjerg samt Sejerøbugten, hvor Skamlebæk udløber. Foreningen virker gennem sociale medier, foredrag og undervisning, og ønsker at etablere et bæredygtigt samlingspunkt for natur, kultur og mennesker, der understøtter fredningen.

 

Kapitel 2: Medlemskab

2.1 Medlemmer er enkeltpersoner, selskaber, organisationer, institutioner med flere.

2.2 For at være medlem skal man betale det årlige kontingent.

2.3 Et personligt medlem har bolig eller sommerhus i Odsherred Kommune.

2.4 Det er alene personlige medlemmer, der kan indvælges i foreningens bestyrelse.

2.5 Emnegrupper består af medlemmer, der dyrker fælles interesser, der fremmer formålet med foreningen.

2.6 Emnegrupper kan ansøge Bestyrelsen om økonomisk tilskud til aktiviteter.

 

Kapitel 3: Årsmøde

3.1 Årsmødet er foreningens øverste myndighed i alle dens anliggender. Årsmødet finder sted i august, september eller oktober måned.

3.2 Årsmødet godkender et årsbudget og et årsregnskab. Udkast til budget og regnskab udarbejdes af Bestyrelsen. Regnskabsåret løber fra 1. juli til 31. juni.

3.3 Fastsættelse af kontingentet sker på årsmødet. Forslag til ændret kontingent skal fremsendes til Bestyrelsen senest 3 uger før årsmødet.

3.4 Beslutninger kræver simpelt flertal for beslutninger af ikke-økonomisk karakter, og 2/3 flertal for væsentlige økonomiske beslutninger. En væsentlig økonomisk beslutning vil aktivere mindst 20% af foreningens formue på dagen for årsmødet.

3.5 Vedtægtsændringer skal ske på årsmødet. Medlemmerne skal modtage forslag senest 3 uger før årsmødet.

 

Kapitel 4: Bestyrelsen

4.1 Den daglige ledelse og koordinering varetages af en bestyrelse på 3 personer.

4.2 Bestyrelsesmedlemmerne vælges på årsmødet med rullende udskiftning hvert 3. år.

4.3 Et af bestyrelsesmedlemmerne vælges som talsperson/forperson.

4.4 Et medlem uden for Bestyrelsen vælges som revisor.

4.5 Bestyrelsen koordinerer arbejdet på tværs af emnegrupperne, herunder bidrager til løsning af eventuelle uenigheder.

4.6 Bestyrelsen indkalder til et årligt fællesmøde (årsmødet) senest 4 uger før dets afholdelse. Samtidigt udsender Bestyrelsen et udkast til dagsorden.

4.7 Bestyrelsen inviterer til ad-hoc temamøder, når der behov for det, og medlemsarrangementer (hygge og trivsel).

4.8 Bestyrelsen har ansvar for budgettet.

4.9 Bestyrelsen etablerer et cvr-nummer og en bankkonto.

4.10 Det er kun Bestyrelsen, der må udtale sig til offentligheden på foreningens vegne.

4.11 Hvis der opstår behov for forretningsorden, udarbejder Bestyrelsen udkast til forretningsorden for henholdsvis Årsmødet og Bestyrelsens arbejde.